Ved at fortsætte navigeringen accepterer du brugen af cookies til identificering og tilføjelse til dine favoritter. Læs mere

Tax Manager til PKA


Du kan blive Tax Manager i et af Danmarks største pensionsselskaber. Vi har mange typer af skattemæssige opgaver, og du får gode muligheder for at arbejde med både eksisterende interesseområder samt for at udvikle nye kompetencer.

 

Dine arbejdsopgaver

Vi har et dynamisk arbejdsmiljø præget af gensidig respekt, uformel omgangstone og en høj grad af eksekveringskraft. Der vil være en stor bredde i opgavernes art, og du vil opleve en høj grad af medindflydelse. Dine opgaver kan blandt andet blive:

 

  • Skattemæssig due diligence i forbindelse med nye investeringer
  • Implementering af PKAs skattepolitik med fokus på ansvarlighed i hele investerings-porteføljen, herunder dialoginitiativer omkring skat med vores porteføljeselskaber
  • Momsmæssige konsekvenser af PKAs forretningsmodel
  • Håndtering af operationelle skatter i investeringsporteføljen
  • Lovgivningsinitiativer, herunder skatteindberetningsforpligtelser – eksempelvis DAC6
  • Standardisering af processer, så arbejdsopgaver, der kan automatiseres, kan varetages af vores outsourcing partner Forca.

 

Du bliver ansat i PKAs økonomiafdeling, som hører under Finans. Finansafdelingen består af 18 medarbejdere, som er ansvarlige for bl.a. fondsadministration, risikostyring, compliance og økonomi herunder skat.



Vi forestiller os

At du har en videregående uddannelse som cand.merc.-jur., cand.jur, cand.merc.aud eller lignende. Du har arbejdet med skat på et niveau, hvor du hurtigt kan identificere de væsentlige skattemæssige problemstillinger.

 

Du er teknisk skarp og kommunikerer let forståeligt. Du opsøger og opbygger relationer på tværs af afdelinger og faglighed og kan lide at kommunikere og sparre. Du evner både at indgå i fællesskaber omkring projekter med andre af dine PKA kollegaer og at løfte opgaver alene – begge dele med den nødvendig opbakning fra din leder.

 

Du er erfaren IT-bruger og meget gerne med et godt kendskab til Excel. Du mestrer engelsk til arbejdsbrug, da det bruges mod eksterne samarbejdspartnere. Og så har du et godt humør og en positiv indstilling.



Vi tilbyder

Du kommer til at være tæt på beslutningerne. Du bliver medarbejder nummer to i en skattefunktion under opbygning, og hvor processer og fordelingen af arbejdsopgaver på ingen måde er fastlåste. Vi har en høj faglighed og sætter en ære i at levere output af høj kvalitet.

 

Vores tætte samarbejdspartnere er Investeringsafdelingen, vores outsourcing partner Forca, Juridisk Afdeling, PKAs investeringssatellitter og kollegaerne i Finans.

 

Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø præget af humor og dynamik, hvor vi arbejder på at nå målene i fællesskab, hvor nysgerrighed og udsyn inspirerer os og skaber forandring og innovation.

 

Vi stræber efter løbende udvikling af faglige og personlige kompetencer samt en god balance mellem arbejde og fritid.



Hvem er PKA?

PKA er et af Danmarks største pensionsadministrationsselskaber med 325.000 medlemmer og investeringer for 330 mia. kr. Vi er et team på 75 kolleger, der løfter i flok. Det gør vi for at sikre de bedste pensioner og de mest enkle løsninger til vores medlemmer som overvejende er fra social- og sundhedsområdet. Fordi vi er en lille arbejdsplads med en flad struktur, kan dine ideer hurtigt blive til handling.



Dit næste skridt

Send os din ansøgning, så vi har den hurtigst muligt og senest d. 30. oktober 2020. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Head of Tax Jens Christian Britze på tlf. 22 42 40 87 eller via mail på jcb@pka.dk. Der vil blive afholdt samtaler løbende.